Glidebanen: Jeg skal bare lige have en enkelt smøg – jeg har styr på det!

Jeg plejer at anbefale at du ikke lave regler for din adfærd, men i stedet forstår vanen og har en plan for hvordan du vælger at håndtere den, næste gang.

Og det mener jeg er en rigtigt god og stærk strategi, ved mange former for adfærdsbaserede vaner, som for eksempel at snacke eller at tjekke mobilen. For den slags regler du skriver ned og sætter op på køleslabet, ender ofte med at være en sovepude.

Men hvis den vane du prøver at droppe, handler om at indtage kemiske stoffer, som for eksempel tobak, anbefaler jeg at man laver en klippefast regel. Nikotin påvirker, som f.eks. heroin også gør, særlige receptorer i hjernen. Og derfor er det en meget sværere opgave at håndtere vanen gennem bevidste valg hen ad vejen. De bliver hurtigt meget anstregende at håndtere.

Det er der to grunde til:

1. For det første er nikotinreceptorer stadig fuldt udviklede i hjernen, selvom du holder op med dit stof. Det kan være at du tænker at du ikke har røget længe og at din afhængighed derfor ikke vil være så slem før efter du har røget et stykke tid igen. Men faktisk bliver du lynhurtigt afhængig, hvis du prøver igen. Du begynder faktisk omtrent hvor du slap. Selvom du ikke har tage stoffet længe. Receptorerne er klar.
   
2. For det andet udvikler man ofte tolerans ved den slags stoffer. Det betyder at du vil føle en trang til at indtage lidt mere, for at opnå den samme virkning. Og derfor vil der være en drift i dig til konstant at forøge dit forbrug.
   

Så hvis du ikke har en fast beslutning om slet ikke at ryge, vil du ofte opleve en glidebane, hvor en hyggesmøg, bliver vejen direkte tilbage til en daglig og full blown rygevane.

Sådan kan glidebanen se ud:

1. Du er holdt op med at ryge, men er til en vens bryllup eller en anden meget særlig anledning og du beslutter, efter nogle genstande, at ved sådan en meget særlig dag, kan du godt gøre en undtagelse og bomme en enkelt smøg af sidemanden. Du har jo styr på det.
   
2. Du har nu etableret den præcedens at du gerne må ryge, hvis blot der er en særlig anledning. Og at du, i situationen (efter nogle genstande) vurderer om der er en anledning netop nu. Så der opstår snart en anledning igen, hvor du bommer en smøg eller tre. Og stadig fortæller du dig selv at det er en undtagelse og at du har styr på det.
   
3. Nu flytter grænsen sig for hvad der er en anledning. Uden du har opdaget det, er blevet det en anledning at der drikkes i muntert lag. Du bommer en smøg (det føles anderledes end selv at købe dem). Du er jo bare festryger og du har styr på det.
   
4. Nu skal du en aften drikke øl med nogen der ikke ryger, så du køber lige en pakke cigaretter med selv – du kan jo altid smide dem ud bagefter. Og det fungerer fint – du smider en halv pakke ud efter aftenen og har styr på det.
   
5. Du køber igen en pakke cigaretter med, da du jo ikke kan være sikker på at andre har. Men du “glemmer” at smide den ud bagefter. Nu ligger den i lommen og den er da dum at smide ud. Og lidt tømmermænd har du da vist også, ikke? Og er du ikke også lidt stresset? Du har styr på det. Der er bare lige en undtagelse.
   
6. Du køber lige en pakke til, når du er ude g købe ind. For lige at komme igennem en periode, som er lidt hård på arbejdet – eller der er ferie – eller landskamp. Og så køber du måske lige nogle øl for at have en undskyldning for at ryge. Du har i vhert fald styr på det.
   
7. Du køber regelmæssigt smøger med hjem – du ryger lige lidt i en periode, men du stopper snart. Det har du styr på.
   
8. Du ryger, men er fast besluttet på at stoppe, når du lige har overskudet. Du har ikke styr på det, men det skal du nok få. Du skal bare lige have en smøg nu.

Så er du tilbage hvor du begyndte. Derfor kan det være en god idé at have regler for dig selv, når det drejer sig om stærkt afhængighedsskabend stoffer som nikotin.

Der er jo ingen grund til at gøre det sværere for dig selv, vel?