Lektion 8: “Kreativ afdeling” – det du tænker
Lær at opdage når de gode (dårlige) udskyldninger melder sig
Alle undskyldningerne kender du jo
I begyndelsen af forløbet lærte du om ”emhætten”. Den mentale støj som gik i gang, hver gang du mødte din vane og prøvede at håndtere den. En af de mentale støjkilder var alle undskyldningerne.
Dine vane har nemlig et kommunikationsbureau, som sender en helt masse propaganda til din bevidsthed. Dit indre kommunikationsbureau kalder jeg for ”Kreativ Afdeling”. På samme måde som din vanesmerte prøver at forsvar vanen og sikre at du gør det du plejer gennem det du føler, går Kreativ Afdeling ind og arbejder med det du tænker.
Når du står i en vanesituation og nu beslutter dig til begynde at udfordre vanen, vil det føles ubehageligt. Og du vil derfor opleve en konflikt imellem det din fornuft siger og det du føler trang til. Og den slags konflikter hader din hjerne. Derfor vil den prøve at få konflikten til at gå væk. Og det er her Kreativ Afdeling kommer ind. For ved at finde på en god undskyldning, så kan du jo måske får overtalt din fornuft til at gøre en undtagelse – bare lige i dag. Og så er konflikten væk.
At du møder Kreativ Afdeling, næste gang du f.eks. køber ind, er altså lige som sikkert som at du møder vanesmerten.
Det kan foregå sådan her:
Du er i Netto og kommer forbi rødvinen. Du beslutter at du vil lade være med at tage rødvin med hjem, fordi du faktisk ikke er glad for hvad rødvin gør for dit liv. Men nu dukker vanesmerten op (den kan sagtens dukke op på forhånd) og siger: ”nej, det går slet ikke – hvis du kommer hjem og skal prøve at holde fri uden alkohol, bliver det megaubehageligt”. Nu har du konflikten – men det er så lige her Kreativ Afdeling dukker op og siger ”hør nu, du har haft en rigtigt hård dag netop i dag. Det der projekt trækker tænder ud. Du begynder på din bedre vane på mandag – det er meget bedre. Og de er da også økologisk vin. Det er sundt, ikke?” Og måske du tager en flaske ned i kurven – bare denne gang.
Vanesmerten og Kreativ Afdeling kalder jeg for vanens vogtere. For det er de to som gør det så hårdt at bryde vanen. Men det er også kun de to du skal kunne håndtere, hvis du vil bryde en vane.
Det er naturligvis vigtigt at du har en idé om hvad du vil gøre i en given situation. At du f.eks. gerne vil købe sund aftensmad, frem for junkfood. Men når du ved det, er det faktisk kun vanens to vogtere, du behøver at håndtere. Vanesmerten kan du vælge at være i – og kreativ afdeling kan du vælge at sige venligt nej tak til.