S2/E4 (Vanerejsen): Stil ind på de ubevidste valg, vanen træffer
Lær at opdage de øjeblikke, hvor du træffer ubevidste beslutninger, som kan styre din adfærd.
I forrige lektion opdagede du at det slet ikke er din vaneadfærd som er det vigtigste at fokusere på, men de situationer som din vaneadfærd optræder i.
I denne lektion dykker vi dybere ned i de små øjeblikke, hvor du træffer en nærmest ubevidst beslutning om for eksempel at drikke rødvin eller spise noget usundt. For hvornår foregår det egentlig?
Du møder Annette og Michael og hører om hvordan de blev opmærksomme på deres vaneimpulser og lærte at spotte dem. Og du får en øvelse med hjem, som skal lære dig at spotte de samme impulser hos dig selv.
God arbejdslyst
Jeg tror på dig