S4/E3: Derfor skal du opgive at træne

Denne lektion er dedikeret til dig der har prøvet at komme i gang med at træne i årevis – uden at lykkes. Du ved hvem du er. Men den kan også høres af dig, der bare har prøvet at få en ny vane i årevist, uden at lykkes.

I denne lektion får du det bedste råd du kommer til at få i meget langt tid.

Rådet er: at du skal give op!

Opgiv dit falske håb om at komme i gang med at træne . For det er sandsynligvis en vanefantasi, som mere handler om at trøste dig selv – end om nogensinde at komme i gang med at træne.

Det er altså en lektion som med glæde og stolthed knuser det håb du har varmet dig ved i årevis – for til gengæld at hjælpe dig med at komme i gang med noget der rent faktisk er realistisk.

Brugsanvisning: Denne lektion giver mest nytte, hvis du er helt ærlig over for dig selv. Selvom det kan være svært.